Hos bålteknik.dk bruger vi altid robinie som stolper hvor der er jordkontakt, dette gælder ikke mindst til vores bålhuse og andre bygninger, men i vid udstrækning også på øvrige legeredskaber. Hvis du ønsker at se hvorfor skal du tjekke dette link http://vot.teknologisk.dk/14398,2 . Der er desværre stadigt nogen der bygger med lærketræsstolper for at holde prisen nede, vi har valgt ikke at gøre det, og vi syntes dette er uheldigt, da det i sidste ende er en voldsom dyr løsning, når stolperne skal skiftes efter måske fem år.

Som konstruktionstømmer , spær rem og andet i tagkonstruktionen, bruger vi hos baalteknik.dk primært lærketræ, og i tilfælde hvor det er uheldigt at træet vrider sig bruger vi douglas. altså igen de røde træsorter der holder til det danske klima. dette er måske ikke strengt nødvendigt, men det er efter vores mening ikke værd at spare de få kroner der kan spares ved at bruge gran.

Som beklædning bruger vi generelt altid dansk lærketræ. rigtigt udført beklædning i lærketræ er både pænt og holdbart. Det kræver blot at man sørger for at lærketræet kan komme til at tørre, samt at beklædningen er sat rigtigt op. dvs. skruet op og ikke sømmet, da det er vores erfaring at søm og lærketræ ikke er nogen god kombination, da lærketræ vrider sig en del og derfor nemt trækker sømmene ud også hvis man bruger rustfri kamsøm. Og endeligt skal skruerne være af rustfast stål, da træet ellers vil blive misfarvet omkring skruerne, samtidigt med at almindelige skruer også hurtigt nedbrydes pga. syreindholdet i træet.

Hos baalteknik har vi kun een kvalitet - den vi kan stå 100 % ind for!