Der er skrevet, og kan nok stadigt skrives hele bøger omkring det at tænde bål, der er mange forskellige måder at gøre det på, så det vil jeg ikke her gå synderligt langt ind i da denne artikel ikke er ment som et kursus men udelukkende som en inspirationskilde.
Hvis du har behov for at få det hele mere fra grunden kan jeg henvise til vores kurser.
Én ting som vi slår meget på når vi laver kurser, er at man skal tænke lidt over hvad man skal med bålet inden man tænder det! Er der tale om et lejrbål hvor man skal sidde og nyde varmen igennem en hel aften, i venners lag, eller er det et spørgsmål om at man skal koge vand til the, eller lave suppe til tyve børn i en institution. Alt for ofte ser man at bålet der bygges op er det samme, uanset hvad bålet skal bruges til. Vi har lært at løvtræ i store kævler er perfekt til madlavning, dette vil jeg kraftigt bestride, vi kalder denne type bål for blegansigtbål, og bruger dem kun når vi holder lejrbål, eller skal bruge en mængde gløder til grilning af store stykker kød.
I langt de fleste tilfælde er det bedre med et mindre ”indianerbål” af brænde flækket til komfurpinde, bålet er hurtigere klart, man kommer hurtigere i gang med maden. Og når man er færdig er bålet stort set brændt ned. Samtidigt kan man også bruge nåletræ til bålet - bare det er godt tørt!!!!
Dette kræver dog, da vi her laver mad over flammer og ikke gløder, at man laver maden på en stegeplade, pande eller i en gryde, og altså ikke på en grillrist som nok i dag er det mest anvendte. Det er den intense varme der giver bålmaden den gode smag, mere end det er røgen.
”Vores” måde at lave bålmad på er ikke mindst anvendelig i en institution, hvor man ellers skal afsætte personaletid, i tiden til bålet er klart, og igen til det er brændt ud, eller alternativt skal man slukke med store mængder vand.
