Barnets Naturbog er en "Naturkanon" for børn under skolealderen, der forhåbentlig vil sikre, at også børn født i dagens samfund ser stjerner, sover i telt og hører vinden suse i træerne som mange andre generationer har haft som en selvfølgelig og naturlig del af deres barndom. Den er fyldt med ideer til aktiviteter og oplysninger om naturen og naturfænomener. Bogen er barnets helt egen! Det kan selv tegne og klistre ting ind på siderne. Sammen med egne indsatte billeder og de voksnes beskrivelser af oplevelserne, får barnet glæden ved senere i livet at kunne kigge i bogen, læse om og se og mindes sine barndoms naturoplevelser. Brug bogen som en hjælp til hvad du kan fortælle om og vise frem, og til hvad I sammen kan lave af aktiviteter. Bogen er ikke en tjekliste over hvad børn skal opleve, men snarere en ideliste til de voksne over hvad man skylder børn at de får lov at opleve tidligt i livet. Ved fødslen får vi dens største gave af alle – naturens gave! Hjælp barnet med at få mest mulig ud af gaven – Giv det sin egen Naturbog, og tag sammen ud og oplev alt det dejlige den har at byde på! Bogen er skrevet af naturvejleder Tina Nyrop-Larsen som har mange års erfaring med små børn og natur. Den kan både bruges af forældre, bedsteforældre og i vuggestuen og børnehaven.
|