Bikuben 60 træfyret ovn, pizzaovn

 
Bikuben 60 træfyret ovn, pizzaovn
Klik for større billede
6.900,00
Kan ikke
bestilles!
Ønskeseddel
Leveringstid: 1-3 dage

Beskrivelse:
Bikuben 60 er, en smuk lille træfyret ovn håndlavet i Portugal. Den indvendige diameter er 65 cm. Dette gør denne ovn velegnet til den lidt større familie. Den øvede vil kunne tilberede 3 pizzaer (Ø 25 cm) samtidigt. Opvarmingstiden er omkring 50 til 60 minutter. Tænd op med hårdt presset avispapir og/eller små kviste. Optændingskemikalier kan efterlade rester på ovnens terrakotta bund, der således kan få kontakt med dine madvarer. Når ovnen er varm på ydersiden og den indvendige ovnkuppel er terrakottafarvet igen er du klar. Kød, fisk, grøntsager, frugt, brød eller pizza; alt kan tilberedes i en terrakotta ovn. Ingen anden tilberedningsform vil kunne tilføre dine retter denne aroma og smag. Bikuben 70 har en overkommelig pris når du tænker på de mange timers kreativt samvær og sjov den vil kunne skænke dig, din familie og dine venner. Den viste underdel i sort lakeret stål tilbydes under et separat vare nummer. Læs mere om Bikuben 70 ved at clicke på billedet.

Beskrivelse:

Bikuben 60 har navn efter deres form. Denne form kan føres hele 3.000 år tilbage i historien. Skærer man toppen af kuplen, har man en tandoor. Lader man kuplen forblive urørt, ja, så har man en bikube med en dør ved bunden. Formen udvikledes i Egypten og har siden dannet skole omkring hele Middelhavet og langt op i Europa.

På vore breddegrader blev terrakotta ovnen kendt som brødovn.

En terrakotta ovn bliver typisk behørigt isoleret og derefter pudset op med mørtel eller omgivet af mure . Ovnen vil således ofte tabe sin smukke grundform og isolering samt tildækning gør det samtidigt vanskeligere at blive ejer af en funktionel terrakotta ovn.

Med Bikuben 60 kan vi tilbyde en løsning på dette.

Bikuben 60 er egentlig 2 bikuber. Først håndfremstilles een ovn der udvendigt isoleres med et keramisk tæppe. Denne indpassses i en tilsvarende større ovn. Der er altså tale om 2 terrakotta vægge med isolering imellem i såvel kuppel som bund af den færdige ovn.

Bikuben 60 har en udvendig diameter på 85 cm (indvendigt 65 cm), en højde på 65 cm og en vægt på 180 kg. Idet hver eneste ovn er håndlavet, kan mål og vægt variere lidt.

Der medfølger en dør som er tilpasset den enkelte ovn. Denne er lavet i hårdt træ, indvendigt beklædt med galvaniseret stål. Døren kan bruges når madlavningen er påbegyndt og der ikke længere er åben ild i ovnen. Ved at sætte døren lidt på klem vil der fortsat kunne komme ilt til gløderne samtidigt med at der holdes på varmen. Senere kan døren lukkes helt og der kan foretages langtidsstegning (-bagning) i eftervarmen. Med døren på klem kan ovnen også anvendes til røgning.

Der medfølger ligeledes en indsats i sort stål som muliggør bagning og stegning i 2 etager. Man skal i denne forbindelse være opmærksom på, at ovnen altid vil være varmest i midten, lige under kuplens top. Det anbefales at lægge et stykke alufolie hen over maden for at forhindre at denne brænder på. De sidste 10 minutter fjernes folien og maden bliver gylden brun og sprød.

Den viste underdel i sort stål medfølger ikke. Denne kan bestilles under et separat varenummer. Ovnen kan også placeres på et solidt træbord eller en underdel bygget i sten.

Ved levering vil der være en mængde fugtighed tilbage i ovnen. Den første optænding skal kun bestå af få stykker træ. Brug 3 hårdt pressede bolde af avispapir og 5-6 mindre stykker træ og sørg for at ilden er gået ud efter ca. 2 timer. Næste dag er du klar til at varme ovnen helt igennem. Når ovnen føles behageligt varm på ydersiden og den indvendige kuppel er terrakottafarvet igen er den klar.

Brug aldrig sprittabletter eller andre kemiske optændingsmidler, da disse kan efterlade rester i terrakottaen, som således kan komme i kontakt med dine madvarer.

Efter kort tids brug vil der opstå revner i ovnens vægge. Sommetider endog på ydersiden af ovnen. Disse revner vil ikke på nogen måde påvirke ovnens funktion. De er en naturlig følge af terrakottaens evne til at tilpasse sig de høje temperaturer.

 [711030] 
Læs el. skriv anmeldelser: 0
 Skriv anmeldelse
Udskriv produktark

 
 
Kunder der har købt dette produkt har også købt
 
 
Bålhandsker i skind Bålhandsker i skind

bålhandsker i skind, skindhandsker med specielt varmeresistent foer, skindhandsker til brug ved bålet. læs mere...

199,00
 
     

Din indkøbskurv er tom!

Kundelogin
Opret konto
Nyhedsbrev